
Der er noget, vi sjældent taler højt om: hvor svært det kan være at passe ind i et arbejdsmarked, der ofte er bygget op omkring én bestemt måde at tænke og fungere på. Hvis du har ADHD, autisme – eller begge dele – så ved du sikkert allerede, hvad jeg mener. Det med at være “på” hele tiden. Skifte mellem opgaver. Læse de uskrevne regler. Møde på kontoret kl. 8 og være “produktiv” til kl. 16. Det passer bare ikke altid til den måde, vores hjerner arbejder på.
Jeg ved det, fordi jeg selv har ADHD. Og jeg ved, hvor opslidende det kan være at forsøge at tilpasse sig. Men jeg ved også, at der er en anden vej – og den starter med, at vi tør være ærlige. Over for os selv. Og over for dem, vi arbejder sammen med.
Tydelig kommunikation er en superkraft (ja, virkelig!)
En af de vigtigste ting, jeg har lært, er at sige tingene højt. Ikke på en undskyldende måde – men på en tydelig og ærlig måde. For eksempel:
“Jeg arbejder bedst, når jeg kan tage pauser i løbet af dagen.”
“Det hjælper mig at få opgaver på skrift, så jeg bedre kan holde overblikket.”
“Jeg har svært ved at arbejde i storrum – er der mulighed for at få et roligt hjørne?”
Du behøver ikke forklare alt eller give hele din livshistorie. Men det gør en kæmpe forskel at sætte ord på dine behov – og på hvad der får dig til at blomstre i dit arbejdsliv.
3 konkrete ting, du kan tage med til din arbejdsgiver
Lav en “manual” om dig selv
Det lyder måske lidt skørt, men det virker: Skriv 1-2 sider om, hvordan du arbejder bedst, hvad der stresser dig, og hvad der hjælper dig. Det kan blive en super god samtalestarter med din leder.
Spørg om fleksibilitet
Måske har du brug for at møde senere, arbejde hjemme nogle dage, eller tage flere små pauser. Fleksibilitet er ikke en luksus – det er en nødvendighed for mange af os.
Tal med nogen om det
Det kan være HR, en tillidsrepræsentant, eller en ekstern coach. Du skal ikke stå alene med det her.
Du er ikke problemet – systemet er bare ikke designet til dig (endnu)
Det er vigtigt for mig at sige det her højt: Du er ikke doven. Du er ikke svær. Du er ikke for meget. Du er bare dig – med en hjerne, der fungerer anderledes. Og den forskel er en styrke, ikke en fejl. Men for at den styrke kan komme til sin ret, skal rammerne være på plads. Det er dér, både du og din arbejdsgiver har et ansvar.
Jeg arbejder stadig på at finde en vej, der passer til mig. Jeg er dog sikker på at det kan lade sig gøre. Det kræver mod, ærlighed og en god portion selvomsorg – men du behøver ikke gå vejen alene.